Når man får en hvalp, er det essentielt, at man opdrager på den og træner den. Dette er nødvendigt for dels at gøre hunden renlig, men også for at få en velopdragen hund, der trives med andre hunde og mennesker uden at være aggressiv. Derudover er det vigtigt, at hunden lystrer dig for at undgå farlige og uforudsigelige situationer. Det er for eksempel vigtigt, at man kan kalde sin hund til sig, hvis man møder nogen, der er bange for hunde.

Man kan både træne sin hund derhjemme selv eller gå på et hundetræningshold, der er tilsvarende hundens alder. Der findes nemlig både hundetræning for hvalpe og ældre hunde.

Vælger man at træne sin hund hjemme, kan det være en god idé at læse en masse om hundetræning og din hunderace. De forskellige hunderacer har nemlig forskellige behov for opdragelse, hvorfor det er klogt at lære noget om dette, inden man går i gang med at træne sin hund.

Der findes flere forskellige typer hundetræning, så det er op til dig at vælge den form du føler dig mest tryg ved. Nedenfor kan du læse lidt mere om de forskellige former for hundetræning.

 

Hvalpetræning

Hvis du har fået dig en hundehvalp, er det essentielt at træne den – jo før jo bedre.

Har du anskaffet dig en hundehvalp er det vigtigt at komme i gang med træningen. Under hvalpetræning er det de fundamentale øvelser sås som sit, dæk, indkald, at adlyde sin leder, og at gå tur i snor, der trænes. Derudover plejer der også at være tid til fri leg, hvor hundene får lov til at lege med hinanden og samtidig lærer at færdes med andre hunde. Her kan man også træne indkald og lære hunden at adlyde.

 

Tricks træning

Tricks træning er for jer, der synes det er sjovt at træne forskellige former for tricks. Her vil der være fokus på sjove tricks som giv pote, rulle og kravle. Derudover kan man også lære sin hund mere avancerede tricks som at kravle baglæns og gå med højt løftede forben.

 

Agility træning

Agility er en form for sportsgren for hunde, hvor det er føreren der skal lede hunden gennem en forhindringsbane. Her trænes der at gennemføre banen hurtigst muligt med så få fejl som muligt. Man kan både træne det og udføre det på et konkurrenceplan. På konkurrenceplan inddeles hundene efter størrelse, og her er det den hun der gennemfører banen hurtigst med færrest fejl vinder.

 

Klikkertræning

Klikkertræning er udviklet på bagrund af videnskabelige indlæringsprincipper og systematik.

Denne type træning går ud på at få hunden til at gøre det vi gerne vil have den til via belønning. Det er nemlig sådan, at når hunden bliver belønnet for at gøre noget bestemt vil den være mere villig til at gøre det igen og igen. Gør hunden derimod noget forkert benytter man sig ikke af afstraffelse, men ignorerer i stedet hunden. Hunde er meget intelligente, så de vil hurtigt opfange hvilken adfærd, der er mest indbringende.

Det vil sige, at man har fokus på det positive og det at hunden gør det rigtige, når man træner klikker træning, fremfor at fokusere på det hunden gør forkert og bruge afstraffelse.